Mottaker: | CARL SNOILSKY |
Datering: | 19. august 1889 |
Sted: | GOSSENSASS |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Gossensass, Tyrol, den 19. August 1889.
Kære ven!
Modtag herved min hjerteligste tak for
brevkortet, som igår kom mig i hænde men for sent til samme dag at kunne besvares. Du kan tro det gjorde os ondt at vi
ikke fik mødes i München. Besøget blev os straks
indberettet af pigen og visitkortene hidsendte. Havde vi anet, hvilken glæde vi kunde have havt, skulde vi visst have opsat vor afrejse i nogle dage.



Og nu har vi heller ikke under eders hjemrejse nogen udsigt til at træffe eder. Vi kan nemlig ikke vende tilbage til München forinden i begyndelsen af Oktober på grund af reparation af boligen og omflytning til 1ste etage i huset. Vi har derfor indrettet os på at blive hersteds så længe indtil høstkulden fordriver os. Siden tænker vi at
drage lidt længere nedover i Tyrol. – Her er en storartet natur og en fortræffelig luft. Gossensass ligger
3300 fod højt, lige
nedenfor Brenner og
tre timers jernbanefart fra Innsbruck. Men kan hænde du kender stedet fra før af? Her er for tiden en mængde fremmede men dog ikke aldeles overfyldt. – Dette i al hast. Jeg selv, min hustru og min søn frembærer de hjerteligste hilsninger til dig og til
din højt ærede frue. Gid vi snart fik se eder igen!





Din hengivne
Henrik Ibsen.